Nyheder fra Udviklingsfonden
24. august 2010
Udviklingsfonden modtager støtte fra Otto Bruuns Fond
Udviklingsfonden har modtaget 57.200 kr. i støtte til opsætning af en nittet industrikran på Ærøskøbing Havn. Dette er en god nyhed på mange måder - men især glædelig, da kranen vil bidrage til de planlagte martime undervisnings-aktiviteter på Ærøskøbing Havn. Kranen vil også kunne benyttes ved restaureringen af Udviklingsfondens skib M/S Vito (se www.vitosvenner.dk). Nyheden om fondsstøtten har været bragt både i Fyns Amts Avis og Ærø Ugeavis. Pressemeddelelsen kan findes HER!
5. august 2010
Aktiviteter på havnen i Ærøskøbing - Kunst, Jazz og Ærøprodukter
Der har været mange sommer-aktiviteter på det havneareal i Ærøskøbing, som Udviklingsfonden administrerer. I den gule værftsbygning er flere ugers velbesøgt kunst-udstilling med Ærø-kunstnere over og nu afløst af daglige, gratis jazz-koncerter i forbindelse med Ærø Jazz Festival. Hver onsdag afholdes der samtidig marked med Ærø-produkter, hvor lokale producenter udstiller og sælger deres varer og dermed er med til at brande Ærø. I forbindelse med sidst-nævnte onsdagsmarkeder har Udviklingsfonden udarbejdet et papir, der beskriver idëerne med onsdagsmarkederne. Koncepetet for onsdagsmarkederne er blevet hilst velkommen af de involverede parter, herunder Ærø Turist- og Erhvervskontor. Koncept-papiret kan læses HER.
2. august 2010
Helvegsminde er åbnet og i gang med sin første skolesæson
Udviklingsfondens projekt "Helvegsminde" på Ærø slår nu dørene op for den nye, særligt tilrettelagte uddannelse. Det er planen at elevoptaget skal fortsætte i løbet af eftersommeren. Læs mere på www.helvegsminde.dk.
2. juli 2010
Nyt domæne - LEJRSKOLE.NU
Udviklingsfonden har købt internet-domænet www.lejrskole.nu som skal bruges til at fortælle om spændende muligheder for lejrskoleophold enten på skonnerten Fylla eller vandrerhjemmet Villa Blomberg - eller en kombination af de to aktiviteter.
9. juni 2010
Villa Blomberg med i Ærø Lejrskole Laug
Villa Blomberg er kommet med i Ærø Lejrskole Laug: - SE HER!
24. maj 2010
Åbent Hus på Villa Blomberg
Lørdag den 29. maj 2010 er der åbent hus på vandrerhjemmet Villa Blomberg. Læs invitationen HER!
26. marts 2010
Artikel om Udviklingsfonden i Fyns Amts Avis
I en stor artikel i dag i Fyns Amts Avis fortæller formand for Udviklingsfonden, Frans Albertsen, om STU på Helvegsminde (www.helvegsminde.dk) og vandrerhjemmet Villa Blomberg (www.villablomberg.dk). Læs det store interview HER!
25. januar 2010
Projekterne i Ærøskøbning i radioen!
Udviklingsfondens leder Frans Albertsen fortæller i dag i radioen om projekterne i Ærøskøbing! - Det sker på P4-Fyn og kan høres via dette link: http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=0&mediaQid=1396868&ErrorCode=true&title=Interview%20med%20Frans%20Albertsen
Tilmeld dig nyhedsbrev fra Udviklingsfonden via linket til venstre!
PRESSEMEDDELELSE fra Udviklingsfonden
17. september 2009
PRESSEMEDDELELSE
Fred og fordragelighed – og nye arbejdspladser på Ærø
Udviklingsfonden ser lyst på fremtiden efter at Ærø kommunalbestyrelse i går aftes har bekræftet den genforhandlede partnerskabsaftale mellem Ærø kommune og Udviklingsfonden. ”Nu skal vi i arbejdstøjet”, siger Udviklingsfondens formand Frans Albertsen. ”Udviklingsfonden er meget tilfreds med, at kommunalbestyrelsen nu samstemmende har signaleret, at vi kan komme videre med projekterne!”.
Konkret betyder kommunalbestyrelsens samlede accept omkring partnerskabsaftalen, at Ærø kommune lader sit tilgodehavende i vandrerhjemmet stå i en foreløbig femårig periode. Udviklingsfonden vil nu gå videre med forhandlingerne omkring købet af Ærøskøbing Vandrerhjem, således at vandrerhjemmet kan indrettes til undervisningsformål for unge med særlige behov. Samtidig er det planen, at vandrerhjemmet fortsat skal kunne tilbyde ophold for lejrskoler og sengepladser til udefrakommende gæster.
På Ærøskøbing havn vil Udviklingsfonden fortsat arbejde på at realisere sine planer om et restaureringscenter, i første omgang med basis i undervisning af de unge samt den igangværende restaurering af M/S Vito.
”Vi er glade for, at vi har kunnet opgive vores købsoption på Ærøskøbing Skole, så vi kan være med til at sikre, at Ærø Friskole fortsat kan have til huse der. Med kommunalbestyrelsens opbakning i går falder den sidste brik i puslespillet på plads. Det er en lykkelig beslutning for alle”, siger Frans Albertsen, ” – men især for Ærø, der nu kan forvente minimum 10-15 nye helårsarbejdspladser, som hverken er sæson- eller konjunkturfølsomme!”
Udviklingsfonden vil løbende på sin hjemmeside – www.udviklingsfonden.dk – orientere om projektudviklingen, ligesom man via hjemmesiden kan abonnere på et nyhedsbrev, som sendes ud via e-mail ca. én gang om måneden.
Hjemmeside for Vitos Venner er nu i luften
Juni 2009
Hjemmesiden for Vitos Venner kan nu findes på http://www.vitosvenner.dk/!
Der optages gerne flere medlemmer i foreningen - kontakt Udviklingsfonden for nærmere oplysninger!
M/S Vito under istændsættelse i Ærøskøbing Havn
Maj 2009
Udviklingsfonden Værftet har som tidligere informeret købt stålskibet ”Vito” i september 2008.
”Vito” er et nittet stålskib, bygget hos Hendrik Kroese, Hoogezand, Holland i 1907. Skibet er af Skibsbevaringsfonden erklæret bevaringsværdigt og ønskes restaureret til at repræsentere mindre fragt- og paketskibe i perioden efter 1945.
Skibet er købt af Udviklingsfonden for bl.a. at sikre opgaver til det kommende restaureringscenter samt for at udvikle samarbejdet mellem det maritime Ærø og det maritime Sønderjylland. Skibet skal efter planen sættes i stand på restaureringscentret i Ærøskøbing, i samarbejde med Skibsbevaringsfonden.
Skibsbevaringsfondens daglige leder Jes Kroman og skibshistorisk konsulent Tom Rasmussen har besøgt Ærø for at følge op på Udviklingsfondens ansøgning om økonomisk støtte til gennemførelsen af restaureringsplanen.
Teaterbygningen Fanefjord på Ærø
April 2009
Teaterforestillingen Fanefjord vil spille skuespillet ”Elvira Madigan” på Ærø. Der vises 7 gratis forestillinger i Arrebohallen i Ærøskøbing i tidsrummet 20. - 22. april 2009. Indtil videre er fem skoler og institutioner tilmeldte til forestillingerne på Ærø. Udlevering af billetter til enkeltpersoner vil kort før påske blive annonceret i dagspressen – vi regner med fulde huse! Billetterne vil blive formidlet gennem turistkontoret, telefon 62521300, e-mail post@arre.dk.
Formålet med Udviklingsfondens engagement i Fanefjords teaterforestilling er blandet andet at vi gerne vil vise, hvad unge såkaldt bogligt svage elever kan præstere. Som bekendt vil de kommende elever på Udviklingsfondens kommende uddannelses- og botræningssted i Ærøskøbing, ”Kollegiet Helvegsminde”, tilhøre samme elevgruppe.
Der er givet mange anmelder-roser til tidligere forestillinger af elever fra Teaterbygningen Fanefjord, som i løbet af de sidste 10 år har givet forestillinger i hele Danmark samt haft turnéer både til Paris, Berlin, Rumænien og Grækenland.
Smede-workshop
Hammerslag på det gamle værft
Hammerslag lyder igen på havnen i Ærøskøbing og gnisterne flyver om ørerne på de 7 smede, der arbejder på feltesserne fredag d. 27 februar til søndag d. 1. marts 2009. Workshoppen afholdes af Udviklingsfonden Værftet, økonomisk støttet af Ærøskøbing Håndværkerforening, Maritimt Center, Ærø, og Bramsejlsskonnerten Maja. Læs Pressemeddelelsen HER og se billeder fra workshoppen via dette LINK .