Drømmer om sommer

Vinteren er hyggelig og det samme gør sig gældende for julen, der som de fleste nok ved, står meget tæt for døren. Vinteren har også være utrolig mild i år, og det er faktisk først indenfor de sidste par uger, at vi har mærket nattefrost, køligere vejr om dagen og ikke mindst sne, som vi har set her i løbet af weekenden. Dette betyder også, at sommeren lidt føles som om, at den er længe væk. Den blå himmel og de korngule marker såvel som det stille vand ved solopgang, kan synes som en svunden tid, men der er nu ikke længe til, førend dagene igen bliver længere og lyset så småt vender tilbage.

For mig er alle årstider skønne, og jeg har derfor ingen favoritter frem for andre. Sommer, vinter, efterår og forår; alle årstider er smukke på hver sin måde. Både i Danmark såvel som i udlandet, selvom jeg ofte har rejst i udlandet henover forår og sommer, så har jeg eksempelvis været i Østrig om vinteren, og det var smukt.