Få øjnene op for parken

Hvad en park er for dig…

Hvad en park er for folk kan være mange ting. Det kan være der hvor du går en tur for at slappe af, fodrer fugle om søndagen, eller tager hen for at løbe en tur i fredfyldte omgivelser. Det afhænger selvfølgelig af faciliteter og indretning, men alligevel er der noget fælles, som binder alle parker sammen under deres fælles betegnelse. Parken er nemlig for det første til for offentligheden. Den er til for folket, for at det kan have et sted at mødes, og et sted at være sammen om ting de rent faktisk gør sammen eller hver for sig.

Som sådan er parken nærmest en demokratisk institution. Og ofte bruges parker netop også som platform til at fremme socialpolitiske sager, eller som bredt tilgængeligt mødested hvor foreninger og organisationer kan samles og udvikle sammenhold. Eller hvor skoler og institutioner finder plads til at engagere fremtidens nyeste borgere i det offentlige rum. På den måde har parker en overordentlig stor betydning i den vestlige verdens byrum, og udviklingen af dette og sammenholdet der udspringer heraf. Noget der er værd at tænke over næste gang man betræder de grusbelagte gange eller grasklædte plæner.