Hvad giver god energi?

Kom ud i naturen og prøv at vandre. Jeg går regelmæssigt ture i naturen. Det er dejligt med den friske luft, fuglefløjt og at mærke solen.
Det er godt for kroppen med frisk luft, og det virker helende at være derude. Gør det til en vane, at komme ud at gå. At komme væk fra sit tankemylder.
Gør det til dit eget projekt, eller få en ven med ud at gå. Det kan være korte eller lange gåture. Hovedsagen er, at du bliver ved, og kan lide at gøre det.

Hvordan har du det?


Har du mørke rande under øjnene? Er din hud plaget af bumser? Er du slatten og træt? Så kan det være du skal se på dig selv med friske øjne. Får du for lidt søvn? Får du nok at spise eller spiser du forkert? Drikker du nok vand? Der er mange ting man kan gøre for at få mere energi. Tag en ting af gangen, og prøv det af. Hvad virker for dig? Hvad giver dig god energi, så du holder til hele dagen uden et sukker eller kaffefix? Vi fortjener alle at give vores krop de bedst mulige betingelser for velvære.